Appetizer deluxe
Appetizer deluxe indeholder over 70 fantastiske opskrifter. Langt de fleste af retterne hører til i det salte køkken. Det er dem, der som udgangspunkt passer godt til det glas, man byder gæsterne ved ankomsten.
Til anledninger, hvor der er brug for en lille kage eller dessert, er der også små søde forkælelser.
Dertil kommer en enkelt cocktail i hvert årstidskapitel som inspiration til at prøve noget andet end det sædvanlige i glassene.
Boost din sundhed
En anderledes trænings- og opskriftsbog, der viser hvordan man opnår den maksimale effekt med en minimal indsats uden at omlægge dit og familiens liv.
"Boost din sundhed" er en guide til hvordan du kan opnå en slank, stærk og sund krop uden en personlig træner og en streng diæt. Ved at have fire årlige sundhedsboost på fire uger af gangen, kan du både opnå vægttab, mere tonede muskler og større sundhed.
Under sundhedsboostene spiser du sunde og velsmagende måltider, der kan tilberedes på et kvarter og du træner kort, men intensivt i 20 minutter ad gangen seks gange om ugen.
Mad til mange
Når vi spiser med andre, er det ikke kun den store fine middag, der en sjælden gang skal diskes op med. Danskerne er i stigende grad mange til bords. Nogle gange er det familien eller børnenes kammerater, der kigger forbi. Andre gange gode venner, eller måske har man fast madklub hver 14. dag.
Så skal det være godt, men uhøjtideligt. Her får du 90 bud på lækker mad til seks-ti personer, der er let at lave og kan kombineres på kryds og tværs. Alt fra gode gryderetter, der varmer, til fristende fiskeretter. Fra sprøde salater, til grillerier og sødt og syndigt.
Kagetid
Kagetid er en bagebog der indeholder kager til alle hverdage, specielle dage og arrangementer.
I bogen får du opskrifter på alt lige fra de lette frugt- og bærkager til de syndige chokoladekager.
Derudover er der ud for hver opskrift, et symbol der viser tidsforbrug og sværhedsgrad på kagen, så man som læser på forhånd ved, om dette er en kage, man skal gå i gang med.