Bananer er fantastiske i kager, de giver en skøn sødme og gør krummen blød.
(15 skiver)
Tid; 20 minutter + bagetid
Tip: Er der en rest næste dag, så fjern topping og rist en skive på en brødrister, det smager skønt med smør eller syltetøj.
3 hele æg
200 g farin
125 g blødt smør
3 modne bananer
100 g hasselnødder
125 g hvedemel
100 g kokosmel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
100 g hvid chokolade
TOPPING
100 g mascapone
4 spsk. flormelis
100 g græsk yoghurt
DRYS
1 håndfuld kokosflager
ENDVIDERE
1 et liters smurt rugbrøsform
Tænd ovnen på 180 grader
Pisk æggene godt med farin, tilsæt smør og rør godt. Mos bananerne og rør dem ud i dejen. Varm en pande og rist hasselnøddekerner, læg dem i et rent viskestykke og gnid kernerne mod hinanden, så skallerne falder af. Hak dem groft og vend i dejen.
Bland mel, kokosmel, bagepulver og vaniljepulver sammen og kom det i æggemassen, og rør godt til en ensartet masse. Hak chokoladen fint og vend i dejen. Smør formen og fordel dejen i, drys med rørsukker og bag kagen midt i ovnen i ca. 40 minutter.
TOPPING:
Rør mascarpone sammen med flormelis og græsk yoghurt, til en ensartet masse. Fordel over kagen. Varm en pande og rist koksósflager til de er let gyldne. Afkøl let og drys på over topping.
Comments